travailsaisonnier.com
Emploi saisonnier · Seasonal jobs · Saisonarbeit
⌂ Forside

Sæsonarbejde i Danmark: høst, sommerturisme og overenskomster

Danmark tilbyder sæsonarbejde i plukning af jordbær og æbler, fældning af juletræer, på hoteller, campingpladser og i forlystelsesparker, hvor lønnen fastsættes af overenskomster, fordi der ikke findes nogen lovbestemt mindsteløn for nogen branche eller faggruppe i landet.

Sæsonarbejde i Danmark: høst, sommerturisme og overenskomster

Denne side på andre sprog : English · Français

Hvilke sæsonjob findes der i Danmark?

Danske arbejdsgivere søger ekstra hænder i to store perioder. Om sommeren mangler landbruget, kysthotellerne, campingpladserne, strandrestauranterne og forlystelsesparkerne folk. Om efteråret og først på vinteren handler det om æblehøsten og om fældning og pakning af juletræer til eksport.

De mest almindelige job er jordbærplukker, pakkerimedarbejder, køkkenmedhjælper, opvasker, tjener, rengøringsassistent, pedel på campingplads og forlystelsesmedarbejder. Faglærte profiler som uddannede kokke får længere kontrakter og en klart højere løn end ufaglærte medhjælpere på overenskomstens begyndersatser.

Regioner og sæsonens hotspots

Jylland og Fyn har de fleste jordbær-, grøntsags- og frugtavlere, mens juletræsplantagerne især ligger i Midt- og Vestjylland. Sommerturismen samler sig omkring Skagen, Vestkysten, Bornholm og Billund-området med de store familieattraktioner, der åbner fra påske.

København ansætter også sæsonfolk til hoteller, udeserveringer og Tivoli, som holder åbent i sommersæsonen, til Halloween og til jul. De mindre øer og lystbådehavnene søger alsidige medarbejdere, der kan dække bar, køkken og rengøring fra juni til august.

Kalender for de vigtigste sæsoner

Danske jordbær plukkes hovedsageligt fra juni til sidst i juli, efterfulgt af grøntsager på friland. Æbler og pærer høstes i september og oktober. Fældning og pakning af juletræer foregår fra november til midt i december, ofte i koldt og vådt vejr udendørs.

Hvorfor rekrutterer arbejdsgiverne i udlandet?

Ledigheden er lav, og danske studerende kan ikke dække alle spidsbelastninger. Landbrug og hoteller annoncerer derfor også på engelsk, ofte allerede fra februar, og beskæftiger mange sæsonarbejdere fra Polen, Rumænien, Ukraine og andre EU-lande, som vender tilbage år efter år.

Hvem må arbejde i Danmark som sæsonarbejder?

Reglerne afhænger af statsborgerskab. Danske statsborgere og borgere fra EU, EØS og Schweiz kan arbejde frit, mens andre skal have en tilladelse fra SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, før de begynder at arbejde mod løn.

EU- og EØS-borgere: fri bevægelighed og papirarbejde

EU-borgere kan begynde at arbejde uden tilladelse. Ved ophold over tre måneder søger de om et EU-registreringsbevis og får derefter CPR-nummer og skattekort fra Skattestyrelsen. Uden skattekort skal arbejdsgiveren trække 55 procent i skat af lønnen, indtil kortet foreligger.

Statsborgere uden for EU

Danmark har ingen særlig sæsonordning for landbruget som den finske. Borgere uden for EU må bruge generelle ordninger som beløbsordningen eller positivlisten, der kræver høj løn eller kvalifikationer og sjældent passer til ufaglærte sæsonjob i marken eller på hoteller.

Working Holiday: unges vigtigste vej

Unge fra lande med en bilateral aftale, blandt andre Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea, Argentina og Chile, kan få en Working Holiday-tilladelse. SIRI angiver i tilladelsesbrevet, hvor mange måneder indehaveren må arbejde under opholdet i Danmark.

Tilladelsen giver ikke ret til arbejde i andre Schengenlande og kan inddrages, hvis indehaveren arbejder længere end tilladt eller tager fast, almindelig ansættelse. Man skal lade sig registrere i CPR senest fem dage efter at være flyttet ind på en dansk adresse.

Løn og arbejdsvilkår for sæsonansatte

Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Lønnen fastsættes i overenskomster mellem fagforbund og arbejdsgiverorganisationer, som dækker mindst otte ud af ti lønmodtagere. Fagforbundet 3F forhandler både landbrug, gartneri, hoteller og restauranter, hvor de fleste sæsonansatte arbejder.

Satser i hotel- og landbrugsoverenskomsterne

Efter Horestas og 3F’s hoteloverenskomst for 2025-2028 er minimallønnen for medhjælpere 148,49 kroner i timen fra 1. marts 2026. Aften, lørdag eftermiddag og søndag udløser timetillæg, og helligdage betales med mindst 100 procents tillæg for køkken- og serveringspersonale.

I landbruget fastsætter jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F tilsvarende timesatser, ofte suppleret med akkordtillæg ved plukning. Arbejdsgivere uden overenskomst kan selv fastsætte lønnen, så det betaler sig at undersøge dækningen, før man skriver under på en kontrakt.

Omkostninger, fradrag og dokumenter

Bruttolønnen nedsættes først med 8 procent i arbejdsmarkedsbidrag og derefter med indkomstskat. Bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren trækkes ofte i lønnen. Tabellen viser de poster, der bør afklares, inden sæsonen begynder.

PostDetaljeBemærkning
Minimal timeløn, hotel148,49 kr. (medhjælper, 2026)Horesta-3F
Fastlønnet tjener175,76 kr. i timen (2026)Samme overenskomst
Søndagstillæg31,46 kr. i timen (2026)Voksne
AM-bidrag8 procent af bruttolønnenTrækkes før skat
Skattekort og CPR-nummerObligatoriskEllers 55 procent i skat
PersonaleboligTypisk delt værelseFå huslejen skriftligt
Dansk bankkontoNemKonto knyttet til CPRTil udbetaling af løn
Sådan får du et sæsonjob

Rekrutteringen foregår online og begynder tidligt. En klar rækkefølge sikrer, at man møder op med skriftlig kontrakt og papirerne i orden i stedet for at lede på stedet i højsæsonen, hvor billige boliger tæt på gårde og badebyer er svære at finde.

  1. Vælg sæson og branche, og skriv et kort CV på én side.
  2. Søg på Jobnet, Workindenmark og EURES fra januar eller februar.
  3. Kontakt gårde, hoteller og campingpladser direkte, især på Vestkysten.
  4. Undersøg, om arbejdsgiveren følger en 3F-overenskomst.
  5. Få en skriftlig kontrakt med løn, arbejdstid og boligudgift.
  6. Borgere uden for EU: få den rette SIRI-tilladelse før afrejse.
  7. Ved ankomst: søg om CPR-nummer, skattekort og NemKonto.

Typiske fejl og svindel, du bør undgå

De fleste danske arbejdsgivere er seriøse, men enkelte opslag på sociale medier går efter udenlandske ansøgere med travlt. Advarselstegnene ligner dem, man ser andre steder i Europa, og de er nemme at opdage med lidt omtanke inden afrejsen.

Ofte stillede spørgsmål om sæsonarbejde i Danmark

Svarene nedenfor dækker de mest almindelige situationer for sæsonansatte. De erstatter ikke de officielle oplysninger fra SIRI, Skattestyrelsen eller den relevante fagforening, som altid er den sikre kilde, hvis der opstår tvivl om rettigheder og pligter.

Skal man kunne tale dansk for at blive ansat?

Ikke i de fleste sæsonjob. Engelsk rækker i landbruget, i køkkener og på mange hoteller. Dansk er en fordel i servering og reception, og tysk værdsættes på Vestkysten, som hvert år modtager rigtig mange tyske turister i sommerhusområderne.

Stiller arbejdsgiveren bolig til rådighed?

Ofte, især på gårde og afsides hoteller. Det er som regel et delt værelse eller en campingvogn. Huslejen trækkes i lønnen, så beløbet bør stå i kontrakten, før man siger ja, sammen med eventuelle udgifter til el og vask.

Hvor meget kan man tjene på en sommersæson?

Med omkring 148 timer pr. fireugersperiode til medhjælpersatsen på hoteller giver det over 21.000 kroner før skat. Efter AM-bidrag, skat og husleje afhænger nettolønnen meget af, hvor mange aften- og søndagstimer man faktisk får i sæsonen.

Må man have flere arbejdsgivere?

Ja for EU-borgere, hvis hvert job registreres med hovedkort og bikort. Indehavere af Working Holiday skal overholde SIRI’s tidsgrænser pr. arbejdsgiver, ellers kan tilladelsen blive inddraget, og fremtidige ansøgninger kan blive påvirket negativt.

Sæsonjob i detaljer

Hvor du finder jobbene

Officielle og juridiske kilder